Velkommen – nu med loppebutik i bagbutikken

Æbleplukning er sjovt i alle aldreNu er plukkesæsonen snart slut
Nu nærmer vi os den tid, hvor æblerne falder af eller store flokke at sjaggere spiser sig mætte, men det er dog stadig muligt at plukke selv. Den sidste weekend bliver d. 5. og 6. november. Det er fra klokken 10.00 til 16.00. Derudover er der selvbetjening i ‘butikken’.
Hvis I skulle have lyst til at plukke selv på andre tidspunkter, eller prøve senere end vores sidste weekend, så ring på  71 75 03 15 og hør om vi er hjemme.

De sorter der stadig er på træerne er Spartan, Mutzu, JonagoldBelle de BoskoopLoboIngrid Marie, Gloster og Golden Delicious. De findes også i kasser ved siden af Cox Orange og Pigeon.
Det er muligt at købe gode, solide papkasser, se alle vores priser her.

Kik ind bagved æblebutikken og se om der skulle være et godt loppefund.
Der er altid noget, man ikke vidste at man manglede ;-)

Og se lige vores opskrift på æbleflæsk, uhmm.

Most: Vi henter den nye most midt i uge 44. Den første sending er en blanding af Lobo, Ingrid marie og Spartan. Dejlig æblemost der er er presset af 1. klasses håndplukkede æbler. Mosten er pasteuriseret og fyldt på 75 cl. klare glasflasker.

Mosten smager fantastisk, er god både kold og opvarmet sammen med kanel, ingefær og anis og evt. en skvat rom ;-)
Den er super i simreretter og prøv engang at koge gulerødderne i lidt æblemost og med ½ tsk. fennikelfrø, det smager godt.
Æblemost er selvfølgelig den perfekte værtindegave, gerne sammen med en pose friske æbler fra Strandbakkens Frugtplantage.

Æbleplukning

ÆbleplukningÆbleplukning er en hyggelig familieaktivitet. Børn synes det er rigtig sjovt. Vi har også borde og bænke i plantagen, hvor I er velkomne til at spise jeres medbragte madpakke og drikke jeres kaffe.

Det er muligt at køre rundt i æbleplantagen, så I ikke skal bære æblehøsten så langt. Plantagen ligger i et skønt naturområde, så I kan snildt kombinere æbleplukningen med en gåtur ved strand og skov, eller et besøg i Karrebæksminde.

Her på hjemmesiden har vi samlet nogle gode råd til plukning og opbevaring af æbler, så I kan få glæde af jeres æblehøst endnu længere. Vi har også skrevet om vores æblesorter, så I kan læse om jeres yndlingsæbler er plukkeklar, når I kommer. Ellers er vi parate med gode alternativer.

Velkommen til.